Baggrund
 

  1. Det er konstateret, at slagteprocesserne har indflydelse på den kødprocent, der bliver målt på slagterierne.
     
  2. Slagteprocesserne er ikke standardiserede, hvorfor forskelle i slagteprocesser mellem forskellige slagtesteder kan medføre, at ellers ens slagtesvin klassificeres forskelligt.
     
  3. Det er konstateret, at forskellige typer af godkendte udstyr til måling af kødprocenten på svin kan variere lidt indbyrdes i kødprocentniveau ved måling på ens grupper af svin. Det skyldes, at udstyrenes ligninger evt. ikke er helt opdateret i forhold til hinanden eller det forhold, at målesituationen ikke altid kan standardiseres 100 % på de enkelte slagterier. (Der gennemføres opdateringer af udstyrenes ligninger, men da disse opdateringer er meget kostbare, gennemføres de kun med års mellemrum).
     
  4. Det kan ikke udelukkes at særlige typer af svin klassificereres til en lidt lavere eller lidt højere kødprocent end de standardsvin, som har dannet grundlag for de kødprocentligninger, der anvendes i de godkendte klassificeringsudstyr.
     
  5. Med henblik på at sikre producenter ens kødprocentafregning, uanset hvilke slagteprocesser og hvilket klassificeringsudstyr der anvendes på det slagteri, producenterne leverer til, og uanset de typer af svin som producenten vælger at levere, er opstillet nedenstående to kødprocentkalibreringssystemer: System 1 for slagterier, der slagter mere end 100.000 svin på årsbasis og System 2 for slagterier, der slagter mindre end 100.000 svin på årsbasis.        
  6. SYSTEM 1 FOR SLAGTERIER, DER SLAGTER MERE END 100.000 SVIN PR. ÅR

    Forudsætninger for kødprocentkalibreringssystem
     

  7. Systemet bygger principielt på følgende tre forudsætninger:

     

    1. Der forekommer ingen fejlmålinger. (Kontrolleres løbende af slagterierne samt af Klassificeringskontrollen. Evt. fejl korrigeres direkte, og således at de ikke øver indflydelse på dette system).

       

    2. Der er kun ubetydelige regionsforskelle i Danmark med hensyn til den gennemsnitlige kødprocent.

       

    3. Slagteriselskaberne foretager ikke specialopdeling af leverandører/svin til bestemte slagterier.

      Såfremt et slagteriselskab ikke mener, at forudsætning 3 er opfyldt for dele af eller alle de svin, der tilføres en bestemt slagtelinie, skal selskabet underrette Klassificeringskontrollen herom.

       

  8. Opfyldelsen af forudsætning 2 og 3 nævnt i punkt 6 vurderes efter behov, men altid før en evt. kalibrering gennemføres.
     
  9. Såfremt der i en konkret sag opstår tvivl om, hvorvidt ovennævnte forudsætninger er opfyldt i tilstrækkelig grad, kan Klassificeringskontrollen indstille til godkendelse i Brancheudvalget, at der gennemføres en gruppetest mellem problemslagteriet og to reference-slagterier. Klassificeringskontrol­len indstiller til godkendelse i Brancheudvalget, hvilket slagterier der skal fungere som referenceslagterier ved gruppetesten. Hvis den gennemførte gruppetest viser en afvigelse mellem problemslagteri (test-klassificeringsud­styr) og gennemsnittet af de to referenceslagterier (reference-klassificeringsudstyr) af samme størrelsesorden som i de løbende niveaustatistikker, gennemføres en kalibrering af kødprocenten som anført i stk. 14.
     
  10. Klassificeringsudvalget for svin, kvæg og får og/eller Brancheudvalget kan beslutte at gennemføre særlige undersøgelser (f.eks. CT-skanninger af bestemte typer af svin) med henblik på at afdække, om der er behov for at bestemte typer af svin kødprocentkalibreres for at sikre, at klassificeringen af disse typer svin på slagterierne indebærer, at det korrekte kødindhold opnås ved klassificeringen(målingen).

     Kalibreringssystem - definitioner og regler
     

  11. Klassificeringsniveau: Ved klassificeringsniveauet for et klassificeringsudstyr forstås den gennemsnitlige klassificering af standard so- og galtgrise over en fire ugers periode. Niveauet beregnes som gennemsnittet af de sidste fire ugers ugegennemsnit for so- og galtgrise afrundet til to decimaler. Hvert ugegennemsnit er justeret således, at det udtrykker den so- og galtgrisekødprocent klassificeringsudstyret ville have målt, hvis slagteliniens gennemsnitlige slagtevægt havde svaret til landsgennemsnitsvægten. Da statistikken udtrykker kødprocenter for standard so- og galtgrise, kan specialsvin, som slagtes på slagteriet være udeladt fra statistikken, hvis Klassificeringskontrollen vurderer, at disse svins kødprocent i gennemsnit har et andet niveau end standard-svins.
     
  12. Landsgennemsnit: Ved landsgennemsnittet forstås den gennemsnitlige klassificering af KC-, AutoFom- og MK-målte so- og galtgrise over en fire ugers periode. Landsgennemsnittet beregnes som gennemsnittet af de sidste fire ugers gennemsnit på landsplan for so- og galtgrise, afrundet til to decimaler.
     
  13. Niveaustatistik: Hver uge udarbejdes en statistik over klassificeringsniveauet for KC, AutoFom og MK (samt evt. UniFOM og FOM II) samt afvigelsen mellem det enkelte klassificeringsniveau og landsgennemsnittet.  Afvigelser større end 0,14 % for Autofom og KC udstyr og afvigelser større end 0,24 % for MK udstyr angives med en *. Niveaustatistikken indeholder resultatet fra de sidste fire uger. Niveaustatistikken fremsendes til Brancheudvalget og de slagterier, der er omfattet af systemet.
     
  14. Gruppetest: En sammenlignende test hvor statistisk set to ens grupper af svin slagtes og klassificeres på tre slagterier (herunder to referenceslagterier).
     
  15. Hvis klassificeringsniveauet for et givent måleudstyr i tre uger har afveget mere end 0,14 kød % -enheder for Autofom og KC udstyr og mere end 0,24 kød % -enheder for MK udstyr fra landsgennemsnittet (angivet med tre * i niveaustatistikken), og forudsætningerne nævnt i punkt 6 er opfyldt, gennemføres en kalibrering af kødprocenten for den pågældende lastelinje/udstyr. 
     
  16. Kalibreringen nævnt i punkt 14 gennemføres af slagteriet efter Klassificeringskontrollens skriftlige anvisninger. Kalibreringen gennemføres som et tillæg/fradrag til den kødprocent, der er målt med det pågældende udstyr. Kalibreringens størrelse er for den pågældende slagtelinje gennemsnitsforskellen i niveaustatistikken mellem landsgennemsnittet og so- og galtgrisekødprocenten i den tre ugers periode, hvor afvigelsen var større end ± 0,14 % (± 0,24 %). Kalibreringens størrelse afrundes til én decimal.
     
  17. Kalibreringen iværksættes fra mandag i den 2. uge efter den uge, hvor den pågældende slagtelinie har erhvervet den tredje *. Af den udsendte niveaustatistik (jf. pkt. 12) fremgår løbende hvilke udstyr, der er kalibreret og med hvilken størrelse.
     
  18. Såfremt det afdækkes i medfør af punkt 9, at kødprocenten for særlige typer af svin skal kødprocent-kalibreres med en nærmere fastsat værdi/formel, meddeler Klassificeringskontrollen alle berørte slagterier, fra hvilket tidspunkt kalibreringen skal påbegyndes. 
     
  19. På slagterier, der foretager kalibrering, skal der for det enkelte svin foretages en registrering af både den målte kødprocent og den kalibrerede kødprocent.
     
  20. Den kalibrerede kødprocent skal anvendes som afregningskødprocent.

     Særlige regler for slagtelinjer, der er kalibreret
     

  21. Slagtelinjer, der er kalibreret, indgår i niveaustatistikken med den kalibrerede kødprocent.
     
  22. Der gennemføres en ny kalibrering, såfremt det af niveaustatistikken fremgår, at den pågældende slagtelinjes klassificeringsniveau i tre uger har afveget med mere end ±0,14 % (± 0,24 %) fra landsgennemsnittet.
     
  23. Der udregnes en kalibreringsstørrelse efter fremgangsmåden nævnt i punkt 14. Denne størrelse lægges til den tidligere kalibrering. Summen benævnes "foreløbig kalibrerings­størrelse". Såfremt den "foreløbige kalibreringsstørrelse" ligger i området fra -0,1 % til +0,1 % (begge incl.) for Autofom og KC udstyr og for MK-udstyr fra -0,2 % til +0,2 % (begge incl.) bortfalder kalibreringen. Dvs. den pågældende slagtelinje vil ikke længere være kalibreret fra tidspunktet anført i punkt 15. Såfremt den "foreløbige kalibreringsstørrelse" er større end +0,1 % eller mindre end -0,1 % (større end +0,2 % eller mindre end -0,2 %), er den nye kalibrering lig med den "foreløbige kalibreringsstørrelse". Den nye kalibrering gennemføres fra tidspunktet anført i punkt 16.

     SYSTEM 2 FOR SLAGTERIER, DER SLAGTER MINDRE END 100.000 SVIN PR. ÅR
     

  24. Det enkelte slagteri skal hver uge sende en opgørelse til Klassificeringskontrollen, der gør det muligt for Klassificeringskontrollen at beregne slagteriets kødprocentgennemsnit for den foregående uge.
     
  25. Det enkelte slagteri vil hver fjerde uge modtage fra Klassificeringskontrollen en statistik, der viser slagteriets gennemsnitlige kødprocent per uge og samlet for de fire uger. Til sammenligning anføres landgennemsnittet (jf. punkt 11) ligeledes på ugeniveau og samlet for de fire uger.
     
  26. Såfremt slagterier med et givent udstyr samlet afviger med mere end ± 0,5 kødprocentenheder i forhold til landsgennemsnittet i 3 på hinanden 4 ugers perioder, vil Klassificeringskontrollen snarest muligt gennemføre en undersøgelse, hvor der på 3 slagterier gennemføres en undersøgelse, hvor en større gruppe af svin måles med såvel det givne udstyr som med AutoFom og/eller KC. Såfremt forskellen i kødprocent samlet mellem målingerne med det givne udstyr og AutoFom/KC overstiger ± 0,24 % kalibreres alle slagterier, der anvender det givne udstyr med den konstaterede kødprocentforskel.
     
  27. Klassificeringsudvalget for svin, kvæg og får og/eller Brancheudvalget kan beslutte at gennemføre særlige undersøgelser (f.eks. CT-skanninger af bestemte typer af svin) med henblik på at afdække, om der er behov for at bestemte typer af svin kødprocentkalibreres for at sikre, at klassificeringen af disse typer svin på slagterierne indebærer, at det korrekte kødindhold opnås ved klassificeringen(målingen).
     
  28. Såfremt det afdækkes i medfør af punkt 26, at kødprocenten for særlige typer af svin skal kødprocent-kalibreres med en nærmere fastsat værdi/formel, meddeler Klassificeringskontrollen alle berørte slagterier, fra hvilket tidspunkt kalibreringen skal påbegyndes. 
     
  29. Den kalibrerede kødprocent skal anvendes som afregningskødprocent.
     
  30. På slagterier, der foretager kalibrering, skal der for det enkelte svin foreligge oplysning om både den målte kødprocent og den kalibrerede kødprocent.
     
  31. På slagterier, hvor kødprocenten er kalibreret, vil det være den kaliberede kødprocent, som overvåges som beskrevet i pkt. 24 og som danner baggrund for de tiltag som er beskrevet i pkt. 25. 

    SÆRLIGE BEFØJELSER TIL KLASSIFICERINGSKONTROLLEN
     

  32. Klassificeringskontrollen gennemfører minimum to gange om året en analyse af om producenter, der i en periode har leveret til 2 eller flere slagterier omfattet af kødprocentkalibreringssystemet, opnår tilnærmelsesvis samme gennemsnitlige kødprocent på de slagterier, der er leveret til.
     
  33. Klassificeringskontrollen kan i helt ekstraordinære situationer vælge at afvige fra reglerne fastsat i pkt. 5 til 30. Såfremt dette for et slagteri medfører en anden beslutning, end den som ville være fremkommet, såfremt pkt. 5 til pkt. 30 var efterlevet i den givne situation, skal Klassificeringskontrollen oplyse dette forhold over for slagteriet samt begrundelsen for, at Klassificeringskontrollen har valgt at afvige fra reglerne.
     
  34. Klassificeringskontrollens beslutninger truffet i henhold til pkt. 32 kan ankes af slagteriet til Brancheudvalget. Anken har opsættende virkning på den beslutning, som Klassificeringskontrollen har truffet i henhold til pkt. 32.

  35. De foreliggende regler træder i kraft den 12. september 2016